Interessante spørgsmål:
- Hvorfor er medicinske svampe alene godkendt i Japan og Kina, som supplement til standardkræftbehandling af mennesker, og ikke i resten af verden? Link.
- Har medicinske svampe antitumor-effekt ved at fremkalde apoptose (programmeret celledød af kræftceller – og ikke også af raske celler)? Forskning tyder derpå.
Som nævnt i sygehistorien blev der foretaget celleudtag med kanyle af 2 af Dittes tumorer i bughulen i juli 2017, som ikke kunne analyseres, fordi cellematerialet var ikke-intakt eller dødt. 9 måneder senere (april 2018) var der, ved åbning af Ditte i forbindelse med sterilisation, ikke længere tumorer i hendes bughule.
Iflg. dyrehospitalet, som foretog celleudtaget (juli 2017), kan ikke-analyserbart cellemateriale skyldes, at cellematerialet enten går til grunde i forbindelse med celleudtagelsen, eller at en tumor vokser så stærkt, at tumorens kerne ikke kan følge med.
- Kunne det ikke-analyserbare cellemateriale fra tumorernes kerner måske netop hænge sammen med, at tumorernes kerner var af dødt materiale, hvorved tumorerne da var i færd med at nedbryde sig selv – eftersom de ikke længere var til stede 9 måneder senere (april 2018)?
Vedr. tilførsel af C-vitamin:
- Øges effekten af medicinske svampe generelt, når de kombineres med C-vitamin? (Et studie tyder på øget effekt ved indtagelse af C-vitamin sammen med den medicinske svamp Maitake – se i øvrigt punkt 8 under Fremgangsmåde).
I perioden fra januar 2017, hvor Ditte fik konstateret omfattende metastaser til både organer og selve strukturerne i bughulen, og frem til april 2018 hvor der ikke længere var tumorer til stede i hendes bughule, fik Ditte den medicinske svamp Coriolus Versicolor tilsat C-vitamin.
I perioden fra Dittes levertumor blev konstateret (20.6.2019) frem til scanningen 2.7.2020, hvor tumoren var vokset støt, men dog, på ultralydsscanningerne, så ud til at have ”samlet” og indkapslet sig, fik Ditte ikke C-vitamin sammen med svampeekstrakterne.
Men det fik hun i perioden fra scanningen 2.7.2020 og frem til 27.5.2021, hvor scanning viste betragtelig reduktion af levertumorens størrelse, idet tumoren (som i juni 2019 målte: 1,5 x 2 cm, i oktober 2019: 2,5 x 2,5 cm, og som i juli 2020 var vokset yderligere til: 2,8 x 3,5 cm) nu kun målte: 1,6 x 1 cm.
I samme periode blev tilført den leverunderstøttende medicinske svamp Antrodia Camphorata, som muligvis, sammen med Reishi og Coriolus Versicolor, har haft indflydelse på den positive udvikling af Dittes levertumor.
Jeg forsatte med at give uændret dosis frem til scanningen 30.5.2022, som viste et endnu mere overraskende resultat, idet levertumoren da havde ændret sig til blot at være en væskefyldt cyste på: 0,4 cm i diameter. Ved kontrolscanning 17.8.2023 målte cysten: 0,4 x 0,3 cm, og ved seneste scanning 30.5.2024 var cysten nu helt væk.